A - Metanol

Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en farveløs, forholdsvis flygtig væske. Modsat ethanol, som ofte forbindes med ordet “alkohol”, er methanol yderst giftigt at drikke.

Produktion
Fra syntesegas
Carbonmonoxid og hydrogen kan reagere over en katalysator og producere metanol. I dag er den mest almindelige katalysator til dette en blanding af kobber og zinkoxider på aluminium, hvilket blev brugt første gang af ICI i 1966. Ved 5–10 MPa (50–100 atm) og 250 °C, er reaktionen karakteriseret af høj selektivitet (>99.8%):

CO + 2 H2 → CH3OH
Produktionen af syntesegas fra metan producerer 3 mol hydrogen for hver mol carbonmonoxid, hvor syntesegas kun forbruger to mol af hydrogengas per mol carbonmonoxid. En måde at håndtere med den overskydende hydrogen er at injicere carbondioxid ind i metanol-syntesereaktoren, hvor det reagerer og danner metanol efter følgende reaktionsligning:

CO2 + 3 H2 → CH3OH + H2O
Selve reaktionsmekanisme i processen sker ved at CO bliver omdannet til CO2, som herefter bliver hydrogeneret:[1]

CO2 + 3 H2 → CH3OH + H2O
hvor H2O er et biprodukt der bliver genbrugt ved vand-gas skiftereaktion

CO + H2O → CO2 + H2,
Dette giver den overordnede reaktion, som er angivet ovenfor.

CO + 2 H2 → CH3OH
Biosyntese
Den katalytiske omdannelse af metan til metanol sker ved hjælp af enzymer inklusive metanmonooxygenase. Disse enzymer er en blanding af oxygenaser dvs. oxygenering koblet med produktionen af vvand[2] og NAD+.[3]

CH4 + O2 + NADPH + H+ → CH3OH + H2O + NAD+

Både Fe- og Cu-afhængige enzymer er blevet karakteriseret.[3] Der er blevet udført mange forsøg på at emulere denne reaktivitet, men det har ikke ført nogle positive resultater med sig.[4][5] Metanol er nemmere at oxidere end metanen, så reaktionen er ikke særlig selektiv. Der findes strategier til at omgå dette problem, hvilket bl.a. inkluderer Shilov systemer og zeolitter med Fe og Cu.[6] Disse systemer efterligner ikke nødvendigvis de mekanismer der sker ved metalloenzymer, men er i højere grad inspireret af disse. Aktive sites kan variere kraftigt fra dem der kendes fra enzymerne. Eksempelvis er et dinukleo-aktivt site blevet foreslået til sMMO-enzymet, mens mononuklea jern (alpha-Oxygen) er foreslået til Fe-zeolitten.[7]

Cas-nr.: 67-56-1.
Kategori: Primær alkohol.